Årelang kamp for mangfoldighed i Forsvaret er gået i stå: Forbud mod religiøse symboler vanskeliggør udvikling

Etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande er underrepræsenteret i det danske forsvar, trods ønske om større mangfoldighed. Et forbud mod religiøse hovedbeklædninger i Forsvaret kan være en af forklaringerne på hvorfor.

Lighed og enshed er kernebegreber i Forsvaret. Foto: Christian Sundsdal/Forsvaret

Af Rasmus Emborg og Anders Vad

En analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration med data fra 2020 viste, at indvandrere og efterkommere var markant underrepræsenteret blandt de militæransatte i Forsvaret. Af de cirka 14.000 ansatte i uniform, der havde oplyst etnisk herkomst, var kun én procent indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Desuden var der kun 19 kvinder med minoritetsetnisk baggrund. Analysen gav flere forklaringer på underrepræsentationen, men en af dem lød, at forbuddet mod religiøse beklædningsgenstande kunne være en barriere for særligt muslimske kvinder. For to år siden skrev Forsvaret på sin hjemmeside, at man håbede på at præsentere en ny strategi for, hvordan man ville få mere mangfoldighed ind i geledderne inden udgangen af 2021. Men med få dage tilbage af 2022 er strategien endnu ikke landet, og andelen af etniske minoriteter i Forsvaret har stået noget nær bomstille det sidste årti. 

Ingen tørklæder i Forsvaret

I juni måned i år, fortalte en anonym dansk kvinde i podcasten ‘I skyggen’ sin historie om, hvordan hendes drøm om at komme i Forsvaret, fik en brat afslutning. Kvinden er muslim og bærer tørklæde, hvilket hun anede kunne være et problem i Forsvaret. Til Forsvarets Dag fik hun dog det indtryk, at tørklædet ikke ville stå i vejen for en karriere i militæret. Men da der i foråret 2020 kørte en historie i medierne om, at en muslimsk kvinde, der også bar tørklæde, måtte forlade Forsvaret efter kun fire dages værnepligt på Varde Kaserne, kunne hun se skriften på væggen. Den medvirkende kvinde i podcasten tog kontakt til Forsvaret, hvor hun fik sine bekymringerne bekræftet. I Forsvarets uniformsbestemmelser står der, at det ikke er tilladt at bære civile beklædningsgenstande med uniformen. Og her er tørklædet ingen undtagelse.


Ulrik Pram Gad er seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han har forsket i, hvordan staten er med til at forme identiteter i samfundet, blandt andet efter hvordan samfundsgrupper bliver talt om. Han fortæller, at en af forklaringerne på, hvorfor der ikke er flere etniske minoriteter i uniformen, kan være fordi forbuddet mod religiøse beklædningsgenstande sender et signal om, at forskelle er uønsket: 

“Forbuddet er med til i nogle tilfælde at bekræfte et signal, som en del muslimske efterkommer og indvandrere har, at man ikke er rigtig velkommen med sine forskelle. At man først er velkommen, når man har assimileret sine forskelle væk,” forklarer han. 

Lene Kühle, professor i religionssociologi ved Aarhus Universitet, fortæller også, at forbuddets signalværdi har betydning for det problem med mangfoldighed, Forsvaret har: 

“En af flere forklaringer kan være, at man ikke må bære religiøse symboler. Jeg vil også sige, at det på en måde mere er et problem for Forsvaret, end det er for de her kvinder. Men det er klart for Forsvaret, kan det jo netop være et problem, fordi Forsvaret gerne vil have større mangfoldighed. Og det handler ikke kun om retten til at bære tørklæde, det handler også om de signaler, Forsvaret sender,” forklarer hun. 

Lene Kühle har blandt andet forsket i, hvordan samfundsinstitutioner forholder sig til religion. Foto: Rasmus Emborg.

Et årti med stilstand

I 2011 udgav Forsvaret en mangfoldighedsrapport, hvor de beskrev udfordringerne med at rekruttere etniske minoriteter forstået som indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. På det tidspunkt var andelen af etniske minoriteter 1,1 procent, og Forsvaret stillede derfor en målsætning på fire procent. Men de seneste tal fra Danmarks Videncenter for Integration viser, at udviklingen er gået i stå. I oktober 2020, som er de nyeste tal, udgjorde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kun én procent af de militæransatte i Forsvaret. Til sammenligning udgjorde den samme gruppe cirka otte procent af hele beskæftigelsen ifølge Danmarks Statistik. På næsten et årti er Forsvaret ikke kommet tættere på at få flere etniske minoriteter i uniformen.

I 2020 skrev Forsvarsministeriets Personalestyrelse i en pressemeddelelse, at man ved udgangen af 2021 ville præsentere en ny mangfoldighedsstrategi. Men selv med få dage tilbage af 2022 har strategien endnu ikke set dagens lys.

I et mailsvar skriver Tomas Ilsøe-Mikkelsen, Chef for Kommunikationssektionen i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, at man arbejder strategisk for at styrke diversitet, uden at han vil komme det nærmere grundet ‘den nuværende situation’. Om forbuddet mod religiøs hovedbeklædning i Forsvaret, svarer han:

“Vi har ikke undersøgelser, der belyser, hvad det betyder for etniske og religiøse minoriteter, at de ikke kan bære religiøse beklædningsgenstande sammen med deres uniform, men der kan være en risiko for, at det afholder nogen fra at søge ind på Forsvarets uddannelser.”

Forstå detaljerne i forbuddet mod religiøs beklædning, og hvorfor det er tilladt at bære i det norske og svenske forsvar i videoen ovenfor.

Sikkerhed og enshed
Da Frie Grønne i 2020 fremsatte et beslutningsforslag om, at det skulle være tilladt at bære tørklæde i Forsvaret, sagde daværende Forsvarsminister Trine Bramsen, at forbuddet var af hensyn til sikkerhed og ensartethed. Men Iram Khawaja, der er lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet og forsker i socialpsykologi, ser udfordringer i mødet mellem det militære mål om enshed og ønsket om at rumme forskelle. I hendes arbejde har hun særligt forsket i andetgørelse, og hvilken rolle religiøsitet kan spille i opfattelsen af at høre til et fællesskab: 

“Forsvarets mål er muligvis at undgå forskelsbehandling, men problemet bliver, at dem der umiddelbart repræsenterer en forskellighed, en religiøs forskellighed, ikke får mulighed for at blive en del af fællesskabet. Deres forskellighed vurderes for anderledes for at ligheden og uniformiteten kan opretholdes. Lighedsideologien kan siges at kollidere med idealet om mangfoldighed og den forskellighed, som findes i samfundet.”

Til hensynet om sikkerhed, er Ulrik Pram Gad ikke helt overbevist om styrken af det argument:

“Sikkerhedsargumentet handler primært om, at man så skiller sig ud og kan blive peget ud. Men funktionelt er der jo ingen forskel på, om man kan genkende en, fordi han har en bøllehat på, i forhold til man kan genkende en, fordi hun har tørklæde på,” siger seniorforskeren, der også fulgte mangfoldighed i Forsvaret på helt tæt hold i 2012, hvor han interviewede militæransatte muslimer. 

Både i det svenske og norske forsvar, er det tilladt at bære religiøs hovedbeklædning. Det fremgår af uniformsbestemmelserne for det svenske og norske forsvar på myndighedernes hjemmesider. I et mailsvar skriver det svenske forsvar, der har tilladt religiøs hovedbeklædning siden 2006, at de ikke ‘har oplevet nogen problemer knyttet reglerne’, og det norske forsvar skriver, at der ‘ikke har været nogen problemer med at tillade religiøse symboler’, som ophævede forbuddet i 2012. De to myndigheder kan dog ikke komme det nærmere, da de blandt ikke fører statistik på området. 

Det får dog ikke folketingsmedlem Hans Kristian Skibby på andre tanker. Ved beslutningsforslaget fra Frie Grønne i 2020, var han imod en ophævelse af forbuddet, og selvom han dengang stod i Dansk Folkepartis partirækker og siden har trådt an hos Danmarksdemokraterne, er holdningen uændret:

“Problemet kan være, hvis man er i tjeneste i udlandet eller på en mission i Danmark, så vil det være et politisk signal at rende rundt i religiøse hovedbeklædninger. Vi mener, at når du møder en dansk soldat, så skal de være 100 procent ensartede. Det betyder også, at man må smide sløret og hoppe ind i Danmark,” siger han. 

Symbolværdi og effekt

Fouzi Abdelrazik er repræsentant for Ichange, som er en interesseorganisationen for danske muslimer. Muslimer udgør den største religiøse minoritet i Danmark, men repræsentanten tøver med at spå om hvilken effekt, det ville have, hvis man fjernede forbuddet. Han peger dog på, at et løft af forbuddet ville vidne om en velvilje over for et mere mangfoldigt militær:

“Det ville under alle omstændigheder være et symbol om åbenhed og mangfoldighed, hvis man tillod religiøse symboler i Forsvaret. Jeg ser det ikke, som den eneste faktor for, om man vil i Forsvaret eller ej, men jeg synes, det ville være et positivt signal. Fordi ellers bliver det ved, at man gerne vil være mangfoldige, men at man ikke vil rykke sig en meter. Det er også useriøst.”

Faktaboks: Religioner og medlemmer i Danmark. Kilde: ‘Religion i Danmark’, Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet, 2020.

I Ichange ser man ikke med milde øjne på forbuddet. Fouzi Abdelrazik mener, at det er et udtryk for en manglende mangfoldighed i samfundet, men helt så stor betydning tillægger Peter Nannestad det dog ikke. Han er professor emeritus i Statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i integration og samfundsøkonomi. Han pointerer, at forbuddet i Forsvaret, og hvordan mangfoldigheden klarer sig derinde, ikke kan sige ret meget om resten af samfundet:

“Jeg tror, at den direkte effekt af et tørklædeforbud i Forsvaret er stort set nul, fordi vi taler om et tørklædeforbud og antallet af sikhere og ortodokse jøder, der bliver ramt af det mandlige forbud, er forsvindende lidt. Den eneste større gruppe, der bliver ramt af det, er muslimske kvinder, og det drejer sig om meget få. Det, der kan være vigtigt, er den indirekte effekt. Hvis det bliver opfattet som om, at det er et signal om, at muslimer er uønskede, så er det klart, at det ville have en effekt, men den er ikke ret stor, for Forsvaret er en meget lille case,” siger professoren, der mener, at et forbud ville være mere problematisk i sundhedssektoren. 

Peter Nannestad har været professor i offentlig politik siden 1992. Foto: Anders Vad.

Politisk behandling

Politisk leder for Frie Grønne, Sikandar Siddique, står stadig på mål for det beslutningsforslag, han stillede for to år siden:

“Jeg tror, det er afgørende, at vores institutioner afspejler den mangfoldighed, som findes i vores samfund. Der skal være plads til, at man som sikher kan have turban på og tjene sit land i Beredskabet og Forsvaret, ligesom det skal være tilladt for kvinder med tørklæde,” siger han.


Med Frie Grønne ude af Folketinget, er det dog op til andre partier som Enhedslisten og Radikale Venstre, hvis reglerne skal blive ændret. De to partier har tidligere været åbne for at gøre religiøs hovedbeklædning tilladt i Forsvaret, men har siden beslutningsforslaget bortfaldt ikke kommenteret på forbuddet. 

Vi ville meget gerne have spurgt Forsvarsministeriets Personalestyrelse ind til deres arbejde med mangfoldighed, og hvornår den næste strategi lander. De har dog ikke ønsket at stille op til et interview.